COVID-19
Almen praksis må ikke længere vaccinere mod covid-19. I stedet henvises til regionale vaccinationscentre.
Influenza
Almen praksis deltager ikke længere i vaccinationsindsatsen mod influenza. I stedet henvises til regionale vaccinationscentre.
HPV
Både drenge og piger tilbydes HPV-vaccination som en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Tilbuddet gælder for:
- Piger fra de er 12 år og indtil de fylder 18 år
- Drenge der fylder 12 år den 1. juli 2019 eller senere og til de fylder 18 år
Personer under 15 år skal vaccineres ad to omgange med mindst fem måneders mellemrum. Personer på 15 år eller derover skal vaccineres tre gange.
Pneumokokker
Hvis du er over 65 år kan du få tilskud til vaccination mod pneumokokker.
Rejsevaccination
Vi tilbyder rejsevaccination efter SSI's retningslinjer og anbefalinger. Ring til klinikken på forhånd, så vi bedst kan rådgive dig ift rejsens destiation(er), længde, boforhold, planlagte aktiviteter mv og så vi kan nå at bestille dine vacciner hjem.